Revalidering som investering

Brugen af revalidering er de seneste år faldet markant. Årsagerne til dette er mange. Blandt andet er der kommet andre muligheder i lovgivningen for sygedagpengemodtagere, ligesom økonomi og refusionsreform også spiller en væsentlig rolle, når kommunerne skal prioritere i indsatserne.

Dog taler tal og effekter for, at revalidering som redskab bør revitaliseres.

Revalidering er et effektivt redskab

Cabi undersøgte i 2012 og 2019 effekterne af revalidering. Begge analyser har vist, at revalidering er et meget effektivt redskab, når det handler om at få genskabt mulighederne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Resultaterne af den seneste analyse viste, at:

• ca. 48 procent af de borgere, som havde gennemført en revalidering, var i ordinært job eller uddannelse 12 måneder efter endt forløb
• til sammenligning var beskæftigelseseffekten af aktivering af mennesker på kontanthjælp totalt set ca. 21 procent.

Download analysen fra 2019 Revalidering som varig vej til beskæftigelse

Download analysen fra 2012 Revalidering - på vej ud eller på vej ind igen?

Revalidering stiller krav til socialfagligheden

Bevilling af revalidering kræver en begrænset arbejdsevne. Men målgruppen for revalidering er ikke så klar som fx fleksjob og førtidspension, fordi:

• Borgerens begrænsninger i arbejdsevnen ikke behøver at være varige, men må omvendt heller ikke være af så midlertidig karakter, at de kan løses ved lettere indsatser.
• Borgerens begrænsningerne kan både være af fysisk, psykisk eller social karakter og skal være i et omfang, som betyder, at borgeren ikke kan opkvalificeres ved øvrige tiltag i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

At det kan være vanskeligt at definere målgruppen for revalidering stiller store krav til socialfagligheden. Det skal dokumenteres, at borgerens arbejdsevne er begrænset, og det beror i sidste ende på en vurdering og en overbevisning hos den socialfaglige medarbejder, der udarbejder bevillingsgrundlaget. Jobcentret træffer afgørelsen.